Kort fakta om ledegigt (Reumatoid artrit)
Leddegigt er en såkaldt inflammatorisk sygdom, hvilket betyder at man har en betændelses tilstand i leddene, men der er ingen bakterier. Normalt beskytter vores immunforsvar imod infektion og andre sygdomme, men når du har leddegigt sker der en fejl i immunforsvaret, som får din krop til at tro at den skal angribe og ødelægge celler i dine led. Derved opstår betændelsestilstanden og der dannes meget ledvæske som medfører ledsmerter -og hævelser. Over tid ødelægger betændelsen både brusk og knogler omkring ledet og giver misdannelser af led.
Leddegigt er en kronisk og smertefuld sygdom, hvor leddene efterhånden ø
Ledegigt rammer alle køn og alle aldre.
Det er endnu uvist hvorfor nogen får ledegigt, men man ser en øget hyppighed hos kvinder i 30-50 års alderen. Ledegigt er en kronisk sygdom og kan ikke helbredes, men der findes forskellige .
Ledegigt er ikke at forveksle med Slidgigt, som desværre er en folkesygdomme som rammer alle i et eller flere led med alderen eller som følge af slitage. Ledegigt er en inflamatorisk sygdom, hvilket betyder at man har en betændelses reaktion i sine led. . Kroppen begynder at danne antistoffer - blandt andet den såkaldte Gigtfaktor, der kan aflæses i blodprøver.
Når man får den rette medicin imod sygdommen, får behandlingen gigten til at gå i "bero" og man stopper derved betændelsen. Selvom gigten er i behandling kan man stadig få udbrud og gigt aktivitet. Man siger at gigten er aktiv når betændelsen i leddene blusser op.
Symptomer er morgenstivhed (vare i mange timer, på trods af navnet) samt hævede røde og ømme led.
Ofte vil man være meget træt og have let feber.
Aktiviteten (betændelsen) medfører ofte en lidt nedsat blodprocent og forhøjelse af blodsænkningen og de såkaldte akutte faseproteiner som c-reaktivt protein i blodet (CRP)
Sygdommen kan dog være "aktiv" med ledhævelser og ømhed uden at det kan ses i CRP'en.
Man kan godt have nedsat bevægelighed og og smerter både i hvile og aktivitet uden at det betyder at sygdommen er aktiv.
Mennesker med ledegigt er ofte trætte. At trætheden høre med til ledegigt kan overraske mange og kan være svært for omgivelserne at forstå. Der er ingen egentlig årsag til trætheden og man kender heller ikke den nøjagtige årsag, men det hænger muligvis sammen med at kroppen konstant arbejder med at fremstille celler og betændelses stoffer, hvoraf nogen i sig selv kan fremkalde træthedssymptomer. En anden forklaring er at ens immunforsvar konstant er i beredskab. Det kan meget vel være en kombination af disse.
Sygdommen begynder ofte langsomt og udvikler sig over uger til måneder i stadig flere led.
I sjældne tilfælde opstår sygdommen ret pludseligt og kan også bare ramme et enkelt led.
Symptomerne varierer som regel i styrke, der er gode perioder som driver over i dårlige og omvendt.
Alle led kan rammes.
Oftest går det ud over fingrenes grund- og mellemled, håndled, tæer, knæled, albuer og skuldre.
Ved ledegigt er det karakteristisk at ledsymptomerne ofte er symmetriske, således at samme led på højre og venstre side er angrebet.
Ubehandlet medfører sygdommen at leddene misdannes og dermed mister deres funktion og at der opstår brusk og knogleskader.
Sygdommen kan ikke helbredes men det er muligt ved medicinering at forhindre omfattende skader eller i det mindste forsinke sygdomsudviklingen.
Ledegigt rammer alle køn og alle aldre.
Det er endnu uvist hvorfor nogen får ledegigt, men man ser en øget hyppighed hos kvinder i 30-50 års alderen. Ledegigt er en kronisk sygdom og kan ikke helbredes, men der findes forskellige .
Ledegigt er ikke at forveksle med Slidgigt, som desværre er en folkesygdomme som rammer alle i et eller flere led med alderen eller som følge af slitage. Ledegigt er en inflamatorisk sygdom, hvilket betyder at man har en betændelses reaktion i sine led. . Kroppen begynder at danne antistoffer - blandt andet den såkaldte Gigtfaktor, der kan aflæses i blodprøver.
Når man får den rette medicin imod sygdommen, får behandlingen gigten til at gå i "bero" og man stopper derved betændelsen. Selvom gigten er i behandling kan man stadig få udbrud og gigt aktivitet. Man siger at gigten er aktiv når betændelsen i leddene blusser op.
Symptomer er morgenstivhed (vare i mange timer, på trods af navnet) samt hævede røde og ømme led.
Ofte vil man være meget træt og have let feber.
Aktiviteten (betændelsen) medfører ofte en lidt nedsat blodprocent og forhøjelse af blodsænkningen og de såkaldte akutte faseproteiner som c-reaktivt protein i blodet (CRP)
Sygdommen kan dog være "aktiv" med ledhævelser og ømhed uden at det kan ses i CRP'en.
Man kan godt have nedsat bevægelighed og og smerter både i hvile og aktivitet uden at det betyder at sygdommen er aktiv.
Mennesker med ledegigt er ofte trætte. At trætheden høre med til ledegigt kan overraske mange og kan være svært for omgivelserne at forstå. Der er ingen egentlig årsag til trætheden og man kender heller ikke den nøjagtige årsag, men det hænger muligvis sammen med at kroppen konstant arbejder med at fremstille celler og betændelses stoffer, hvoraf nogen i sig selv kan fremkalde træthedssymptomer. En anden forklaring er at ens immunforsvar konstant er i beredskab. Det kan meget vel være en kombination af disse.
Sygdommen begynder ofte langsomt og udvikler sig over uger til måneder i stadig flere led.
I sjældne tilfælde opstår sygdommen ret pludseligt og kan også bare ramme et enkelt led.
Symptomerne varierer som regel i styrke, der er gode perioder som driver over i dårlige og omvendt.
Alle led kan rammes.
Oftest går det ud over fingrenes grund- og mellemled, håndled, tæer, knæled, albuer og skuldre.
Ved ledegigt er det karakteristisk at ledsymptomerne ofte er symmetriske, således at samme led på højre og venstre side er angrebet.
Ubehandlet medfører sygdommen at leddene misdannes og dermed mister deres funktion og at der opstår brusk og knogleskader.
Sygdommen kan ikke helbredes men det er muligt ved medicinering at forhindre omfattende skader eller i det mindste forsinke sygdomsudviklingen.
