Majas Verden
 
I dag har jeg knoklet med at få opdateret og rettet hjemmesiden en smule til. Jeg ved ikke om jeg er helt tilfreds med den, men er super glad for at alle billederne nu er kommet ind og at jeg har fået de "nye" rotter med på siden. mangler en masse med Metallicat og Kratos, men meget af det ligger på den PC hvor bundkortet er røget :( 
Ellers går det okay.
Har fået en ny sagsbehandler der har lovet mig at der kommer orden på min sygedagpengesag indenfor 4 mdr. For 1 måned siden mødte jeg hende. Hun lyttede grundigt og havde sat sig ind i alle mine papirer. Bedre endnu er hun tidligere sygeplejerske, så ved hvad jeg går igennem med min sygdom og bivirkninger af medicin m.m. Hun sagde at hun ville gøre alt for at hjælpe mig med at få min pension :) det er så lettende og rart. Håber at det hele lykkedes.
Jeg har ikke skrevet her længe. Chris og jeg er ved at gå fra hinanden. Ikke i uvenskab og ikke fordi vi ikke elsker hinanden, men tror måske at tingene er steget os til hovedet og vi har brug for at komme fra hinanden. Det er selvfølgelig hårdt for os begge. Vi har været sammen i 6 år og er de vigtigste for hinanden, men sådan er det. Vi har sat huset til salg og er heldige at der er en ret stor efterspørgsel på det. Jeg håber at Kratos og jeg kan få en lejlighed i Odense eller Kerteminde, men det må tiden vise.
Dyrene har det godt.
Der er lidt kampe i pigegruppen til stor gene for os herhjemme ;O) Men der er ikke hul på nogen, så de må klare det selv. Det er efter ferie pigerne er kommet til, så de rokerer nok rundt på rangordenen. læs om ferie pigerne på Tøsernes side. I mellemtiden er jeg blevet den stolte ejer af to skønne knægte LUX Silas og KungFu Neo. Det er simpelthen de herligste knægte og har allerede komplet vundet mit hjerte :) Læs om dem på Knægtenes side.
Ellers er der ikke så meget at fortælle. Håber at jeg kan blive lidt bedre til at få skrevet :)