Majas Verden
 
Jeg har simpelthen været ganske elendig til at passe min hjemmeside, men livet blev pludselig meget uforudsigeligt.
De sidste mange måneder har været prøvelser på prøvelser og kamp for at holde hovedet oven vande. 

Huset blev solgt i slut April og jeg lånte en lejlighed i Odense med henblik på at flytte ind permanent når der var afklaring på min pensionssag. Men så let skulle det altså ikke gå. 
Underboen havde en hund, som angreb Kratos og jeg. Kratos fik flænset den store pulsåre op i øret og måtte have amputeret en del af sit øre. 
Jeg forsøger konstruktivt at tale med ejer af hunden hvor hendes far - en meget ubehagelig type, i den grad begynder at true mig.
Politiet vil intet gøre og de lyver til forsikringen om hændelses forløbet og jeg står tilbage med håret i postkassen. 
Til sidst kommer "udlejer" Giver mig ti minutter til at pakke det mest nødvendige.Han tør ikke have mig der, da manden er så voldsomt truende. Jeg må flygte med Kratos.
Udlejer er så venlig at undersøge om jeg kan låne et værelse hos en af hans lejere på en stor landejendom på landet. Hvor vi heldigvis får lov at opholde os, mens vi står uden tag over hovedet. 

I mellemtiden vender kommunen endelig tilbage.
De afviser min pension med en argumentation der skal lyde at min tilstand ikke skønnes varrig. Dette er på trods af lægers vurdering, som kalder mit fysiske funktionsniveau stationært og på trods af at det er en kronisk sygdom som... citat: kun forværres.
Min verden bryder sammen. Da jeg i princippet er hjemløs, kan jeg ikke modtage kontanthjælp, da jeg ikke har en folkeregister adresse. Og jeg kan heller ikke flytte min adresse til mine forældre, da jeg så kun vil få penge efter den hjemmeboende sats for unge under 25 år. KRISE. Vi går til den lokale avis, hvilket heldigvis åbner nogle døre. Jeg er nu på kontanthjælp men stadig sygemeldt og afventer ankenævnets beslutning omkring min situation. I mellemtiden skal jeg deltage i et kursus de kalder "TTA" Tilbage til Arbejdsmarkedet. Det er såmænd meget hyggeligt, men de fokusere på sociale og psykiske problematikker og det har jo intet at gøre med min problemstilling.

Hvorom alting er, ville skæbnen at der trods alt alligevel var plads til lidt positivt.
Forsikringen anerkender nu min skade, efter at have modtaget politi rapport og dækker 50% "Da jeg selv har ladet hundene lege" 
Og efter at have været hjemløs i halvanden måned, får jeg et dejligt lille rækkehus i Kerteminde på 60 kvm, hvor Kratos og jeg kan være i fred.  Og det er på trods af at der faktisk var 4 på ventelisten før mig.

Jeg ved ikke hvad der skal blive af mig med hensyn til fremtiden. Men lige nu overlever jeg og formår at holde et smil på læben.

På rottefronten er der sket en del. 
Jaslene er flyttet til en dejlig veninde. De havde et helt specielt bånd :)
Jeg har i dag måtte tage afsked til Cumi. Hun havde fået to cancer knuder og jeg ville sige farvel, før  hun fik det skidt. Hun nåede at runde 22 mdr. Jeg vil skrive nærmere, når jeg har sunket det hele. Det har været en hård dag.
Jeg har ligeledes fået den smukke Alenyas Hvilken hjem. En dejlig Russian Blue Berkshire Rex Dumbo. Han har det skønneste sind og er allerede ligeså stor som Silas ;)

Metallicat har det godt hos de gamle sammen med Loke og Cherie. Og det er dejligt at have ham så tæt på ;) Fem minutters g
 
I dag har jeg knoklet med at få opdateret og rettet hjemmesiden en smule til. Jeg ved ikke om jeg er helt tilfreds med den, men er super glad for at alle billederne nu er kommet ind og at jeg har fået de "nye" rotter med på siden. mangler en masse med Metallicat og Kratos, men meget af det ligger på den PC hvor bundkortet er røget :( 
Ellers går det okay.
Har fået en ny sagsbehandler der har lovet mig at der kommer orden på min sygedagpengesag indenfor 4 mdr. For 1 måned siden mødte jeg hende. Hun lyttede grundigt og havde sat sig ind i alle mine papirer. Bedre endnu er hun tidligere sygeplejerske, så ved hvad jeg går igennem med min sygdom og bivirkninger af medicin m.m. Hun sagde at hun ville gøre alt for at hjælpe mig med at få min pension :) det er så lettende og rart. Håber at det hele lykkedes.
Jeg har ikke skrevet her længe. Chris og jeg er ved at gå fra hinanden. Ikke i uvenskab og ikke fordi vi ikke elsker hinanden, men tror måske at tingene er steget os til hovedet og vi har brug for at komme fra hinanden. Det er selvfølgelig hårdt for os begge. Vi har været sammen i 6 år og er de vigtigste for hinanden, men sådan er det. Vi har sat huset til salg og er heldige at der er en ret stor efterspørgsel på det. Jeg håber at Kratos og jeg kan få en lejlighed i Odense eller Kerteminde, men det må tiden vise.
Dyrene har det godt.
Der er lidt kampe i pigegruppen til stor gene for os herhjemme ;O) Men der er ikke hul på nogen, så de må klare det selv. Det er efter ferie pigerne er kommet til, så de rokerer nok rundt på rangordenen. læs om ferie pigerne på Tøsernes side. I mellemtiden er jeg blevet den stolte ejer af to skønne knægte LUX Silas og KungFu Neo. Det er simpelthen de herligste knægte og har allerede komplet vundet mit hjerte :) Læs om dem på Knægtenes side.
Ellers er der ikke så meget at fortælle. Håber at jeg kan blive lidt bedre til at få skrevet :)
 
Jeg er jo lige blevet sat op i medicin samt fået to nye mediciner. Har egentlig ikke lagt mærke til noget. I går mandag skal jeg tage mine MTX og disse er nu sat op til dobbelt dosis. Og i dag mærker jeg så virkelig til bivirkninger. Jeg har sådan en hovedpine og kvalme. Jeg har intet kunne lave i dag, fordi jeg har så meget kvalme. Jeg ryster ligeledes helt ufatteligt på mine hænder. Her til aftensmad tid er det endnu ikke blevet bedre. Døjer sådan med den kvalme og tør næsten ikke bevæge mig. Hænderne ryster stadig helt vildt. Det begynder at være skræmmende og meget ubehageligt. Har det ikke aftaget i styrke efter maden, ringer jeg til vagtlægen og beder om at tale med vagthavende på Reumatologisk afdeling, for dette er helt vildt. Og især fordi jeg virkelig bliver angst over at jeg ryster sådan. Vil gerne beroliges i det mindste. Kvalmen er ulidelig, men hører med medicin, selvom den er værre end den plejer, men kan godt nok ikke lide at ryste sådan :( Jeg håber sådan at jeg kan få lidt i maven her til aftensmaden, for er simpelthen så sulten, men det er bare ikke til at spise med den kvalme. Synes godt nok det hele er meget surt lige nu...
 
Jeg sad lige ved spisebordet og doserede medicin... jeg brød fuldstændigt sammen. Har været til kontrol i dag og der er ikke nok ro på min gigt :( Så nu er jeg fordoblet i MTX og skal fra i dag tage både Salazopyrin og Plaquenil... Ja... det posivtive er at jeg så også får svært ved at få Malaria da sidst nævnte virker herpå. Jeg synes det er så dybt uretfærdigt at jeg skal spise alt det giftige stads :( Men der er jo intet alternativ... jo daglige smerter i den grad jeg har nu? Jeg er dybt frustreret lige nu. Det ligner jo at jeg er pillemisbruger :( Og lige knap 900 kroner for medicin i dag... Mor måtte betale... jeg har bare ikke pengene. Der er svar på min knoglescanning fra 18.06.09. Den er ikke så god... Har en del mindre knoglemasse end jeg burde. Gigten har været hård ved mig... Og med knogleskørhed i familien er det vigtigt at gøre noget. Skal fortsætte med mine Kalk piller og øge træningen. Har bare været skidt et par dage, så pilates bolden har holdt fri. Jeg føler mig enormt sårbar og udsat i dag. Føler mig taget ved næsen af hele verden. Normalt svæver jeg ikke i selvmellidenhed, men synes virkelig at det er hårdt at være mig i dag. Der skal vel også være plads til selvmellidenhed sommetider? 
 
 
Jeg blev i dag spurgt i min gæstebog, hvorfor jeg gør så meget ud af at fortælle om min sygdom, hvilket såmænd er et helt lovligt spørgsmål og egentlig meget interessant.
Først og fremmest er det fordi at sygdommen fylder enormt meget i ikke blot mit eget liv, men også i min kærestes og resten af familien.Det er et liv med kroniske smerter og mange ting at forholde sig til rent psykisk. Når man får konstateret en sådan sygdom, bliver det i starten helt sort for en. Jeg var glad... nu vidste de hvad det var! Glad og glad, men lettet. Så kom jeg ind i en process hvor jeg skulle besvise mit eget værd... her er jeg stadig ;) Jeg kæmper enormt med mit selvbillede. At skulle forholde sig til at skulle af med så mange af ens fantastiske kæledyr, da de simpelthen ikke kan passes optimalt. At jeg skal have hjælp til ALT i min hverdag. At jeg ikke kan føre et normalt arbejdsliv. At her altid trænger til en kærlig hånd, da jeg kun kan tage lidt af gangen. At jeg er i konstant forhandling med mig selv om jeg vil have det sjovt eller om her skal støvsuges, for begge er simpelthen umuligt. Jeg kæmper med at måtte acceptere at min drøm om børn bliver svær at realisere. Fremtidenplanerne skal ændres. Og ja... 1000 ting, spørgsmål, smerter, forvirring. Min måde at håndtere ting rent psykisk, er ved at skrive. På denne måde får jeg sat ord på mine følelser og jeg kan lettere tackle dem og ændre dem. Derfor skriver jeg meget ;) Når der står at jeg er kommet af med mine dyr, grundet sygdom, er det fordi at jeg savner mine elskede dyr og hader ikke at kunne passe dem. For at fortælle "verden" at de dyr aldrig var kommet nogen steder, hvis jeg selv havde haft kræfterne. Den sidste årsag er at jeg desperat forsøgte at finde andre med samme lidelse under 40-50 år. Nogle der vidste hvad jeg gik igennem. Hvis dette på nogen måde kan hjælpe folk (som føler som jeg) med at vide de ikke er alene, så er det bare det bedste der kunne ske. Jeg fokuserer ikke på sygdommen, som sådan, men den er en del af mig. En stor del. Og dette er Majas Verden på godt og ondt. Jeg er ikke en syg Maja, men en rask Maja med en sygdom, der somme tider kræver alt for mange kræfter, tårer, frustrationer og smerter. Men det er bare mig. Det eneste jeg kan gøre er at skrive hvordan jeg har det. Og dette har jeg altid gjort og vil fortsætte med :)
 
Jeg synes der er meget i medierne ang. de såkaldte muskelhunde for tiden. Det gør mig en anelse frustreret. Jeg bliver lidt harm over at visse hunderacer skal hænges ud på denne måde. Der er selvfølgelig nogle hunde som har lettere ved at nå det der punkt, hvor det ligesom "klikker" og ja... typisk indenfor muskelhunde, da disse i sin tid er avlet til kamp. Men med det sagt... Dette punkt kan alle hunde jo nå? Vi hører ikke i medierne om Labradoren "King" som pludselig en dag bed og måtte aflives. S'føli skal en hund aflives hvis den bider uden grund. Og ja... visse mennesker bør ikke have kamphunde... generelt ikke hunde, da disse i grunden kun bruges som "potens forlænger" Men altså... giv dog hundene en chance... Det kan da snappe for enhver hund. Og desuden skal man i de fleste tilfælde rette blikket mod avlere såvel som hundeejere. Jeg er tilhænger af de såkaldte "kørekort" til hunde. Det ville være ganske fornuftigt. Nu læser jeg i dag at en mands to hunde er blevet angrebet af en "kamphund" Øh... hvad lavede hans hunde uden snor i det hele taget? De løb hen til kamphunden, dér. Masser af hunde har aggresivitet overfor andre af samme køn, da de som hovedregel mangler socialisering. Hvorfor som hunde ejer tage den chance? Når jeg går uden snor med min og ser en anden, kalder jeg da Kratos til mig og får ham i snor. Hvis jeg mener hundene skal hilse spørger jeg altid ejeren først. Og de stakkels børn der er angrebet for tiden? Hvorfor melder historien intet om hvordan børnene kommer i kontakt med hundene? Hvis barnet er kommet ind på en hunds territorie eller er gået hen til den hvor den er bundet er det jo som mænd en normal reaktion fra hundens side at føle sig truet og bide. Min gør ikke sådan noget, men han er også vant til at der kommer alle slags mennesker og hunde her i hjemmet. Men tænk sig de ikke er? dette er ikke for at sige at det er børnenes skyld, for selvfølgelig er det ikke det og det piner mit hjerte at sådan noget overhovedet kan ske. Men jeg siger da altid til de børn jeg møder at de aldrig må gå hen til en hund der er bundet f.eks. Eller ikke må tage benet og dette oplever jeg tit sker, når her er børn. De skal selvfølgelig oplyses, men er det kun os hundeejere der skal oplyse om dette? Igen ved jeg ikke hvordan disse overfald er sket med hensyn til omstændighederne, da dette ikke bliver sagt i medierne. Og uanset hvad har et barn ikke fortjent at blive bidt. Det bør være ejer, såvel som forældres ansvar at oplyse børn om almindelige forholdsregler mht. almindelig omgang med hunde. Jeg skriver ikke dette fordi jeg selv har en kamphund. der er intet andet end familie og vagthund i min, endvidere har vi trænet ham fra hvalp i at være social med alle, hunde såvel som mennesker. Og ja... alle må tage hans kødben m.m. Men vi må ikke menneskeliggøre vores hunde. Det er kun dyr der handler instinktivt selvom det sommetider er forkert og ubehageligt. Jeg føler bare virkelig med de gode ejere og super lækre, dejlige veltrænede muskelhunde derude, som bliver "skåret over en kam". Desuden er dette et opråb, da der er mange hundetrænere som ikke ønsker "visse" racer på træningsbanerne, hvilket er ganske forfærdeligt, da hundene så næppe kan blive ordentligt socialiserede m.m. Og de der vil, men kræver mundkurve... De skulle skamme sig! At ligge mundkurv på en hund, giver en angst og angst avler angst... og VOLD pga. utryghed. Giv hundene og ejerne en chance, men stram endelig op omkring reglerne for hold af hund generelt!

Dagens sure opstød herfra...